28:51.46 N 13:48.89 W

sycherie
Peer-Allan & Bente Brinck
Sun 14 Feb 2010 17:37

14 -02-2010

Vi er i dag nået frem til Marina Rubicon på Lanzarote.

Da vi vågnede i morges kunne vi høre, at vejret ikke ligefrem var det bedste, det havde blæst op til omkring 12-13 m/s i løbet af de sidste par timer, dog ville vi få vinden ind agten fra, så vi mente nok at vi kunne klare at sejle de 30 sm der var til Lanzarote.

Det blev til en tur for fok og motor, for vejrmeldingen sagde at der skulle komme meget mere vind op ad dagen.

De sidste 1½ time var der lidt ubehagelig sø, og selvfølgelig begyndte det at regne ret pænt også.

Det var ikke så sjovt at sejle ind igennem havneløbet, idet de store dønninger skubbede os ret kraftigt på siden.

Ind kom vi dog, og ligger nu fint her mellem fingre.

Der kommer indimellem nogle kraftige regnbyger, og vinden blæser over 15 m/s her i havnen, imens det står på.

Det ser ud til at være en rigtig hyggelig marina, med Internet vaske maskiner, masser af butikker og selv en svømmepøl er der her.

Prisen er pr dag 23 eur, med strøm, vand og Internet.